Historien bag Half Your Deen
Et initiativ skabt med ønsket om at gøre vejen til ægteskab lidt lettere for mennesker med oprigtige intentioner.
Det begyndte med en observation
Half Your Deen blev ikke skabt som en virksomhedsidé. Det begyndte med en observation.
Som kvinde har jeg gennem årene ofte hørt både mænd og kvinder fortælle om de udfordringer, de møder, når de søger en ægtefælle. Ikke fordi ønsket om ægteskab mangler, men fordi det kan være svært at finde den rette.
For hvor møder man dem?
Vores værdier har måske ikke ændret sig, men den verden vi lever i, har. Mange af de naturlige mødesteder, som tidligere generationer havde adgang til, findes ikke på samme måde længere. Samtidig har datingsider og sociale medier skabt nye udfordringer, hvor seriøse intentioner ikke altid er lette at gennemskue.
I dag handler det heller ikke kun om at finde en muslim. Det handler om at finde én, der deler dit syn på tro, familie, kommunikation og fremtiden.
For selvom vi deler den samme religion, er vi ikke ens. Vi er formet af forskellige erfaringer, opvækster og forståelser af, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Nogle ønsker en mere traditionel tilgang til ægteskab og familieliv. Andre søger et partnerskab, hvor roller og forventninger ser anderledes ud.
Ingen af delene er nødvendigvis rigtige eller forkerte. Men når to mennesker skal bygge et liv sammen, betyder det noget, at deres værdier og forventninger stemmer overens.
Efter at have hørt de samme udfordringer igen og igen begyndte jeg at stille mig selv et spørgsmål:
Hvad nu hvis der fandtes bedre rammer for at møde mennesker med oprigtige intentioner?
Det spørgsmål blev starten på Half Your Deen.
Jeg begyndte at bruge utallige timer på research, samtaler og undersøgelser for bedre at forstå udfordringerne og finde ud af, hvad mennesker faktisk efterspørger.
Jo mere jeg lyttede, desto tydeligere blev det, at mange ikke manglede ønsket om ægteskab. De manglede et sted, hvor de kunne møde mennesker, der ønskede det samme som dem selv.
Half Your Deen er resultatet af den rejse.
De bedste hilsner Half Your Deen teamet